Reform af personskat
Med forslaget fordels der skattelettelser på godt 10 mia. kr. brutto, der går til erhvervsaktive i form af højere beskæftigelsesfradrag og lavere topskat.
Der er behov for større arbejdsudbud, men vi finder, at forslaget bidrager til at skævvride den økonomiske balance mellem dem, der aktuelt er i arbejde, og dem, der tidligere har været i arbejde og bidraget til opbygningen af velfærdssamfundet.
Ældre Sagen har foreslået, at der indføres et pensionistfradrag på linje med beskæftigelsesfradraget, dvs. ligningsmæssigt fradrag beregnet som en procent af den skattepligtige sociale pension. Det vil være socialt balanceret, fordi den sociale pension er højest for pensionister med lav indkomst, sådan at fradraget bliver fradraget højest for pensionister med lav indkomst.